Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle

Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central.

“Det overordnede mål med inklusionsindsatsen er, at alle børn og unge oplever, at de trives og udvikles i de fællesskaber, de er en del af. På denne måde skabes muligheder for, at alle børn og unge får udnyttet og udviklet deres viden, kompetencer og ressourcer og dermed oplever, at deres aktuelle og fremtidige handle- og valgmuligheder udvides.”

 

– Københavns Kommunes Inklusionspolitik Børne- og ungdomsforvaltningen 2009

Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab og hvert enkelt barn skal ses som det er.

I Humlehuset arbejdes der, med inklusion gennem en anerkendende pædagogisk tilgang til børnene. I praksis udmønter det sig ved:

 

  • Det er de voksnes ansvar at sørge for at alle børn bliver set og hørt i hverdagen.
  • Vi sætter ord på barnets handlinger, oplevelser og følelser i hverdagen.
  • Vi støtter det enkelte barn – fx i forhold til sociale spilleregler, konflikthåndtering m.m.
  • Der skal være rum og plads til børnenes initiativer og interesser. Vi er opmærksomme på hvad der optager dem – vi bruger det i vores pædagogiske arbejde og børnene får på den måde medbestemmelse og ejerskab.
  • Vi giver barnet plads og rum til at eksperimentere og fejle.
  • Vi bruger husets mangfoldighed og rummelighed til at skabe et udviklende og inspirerende lærings– og socialt miljø.
  • Vi møder barnet hvor det er udviklingsmæssigt og tilrettelægger vores krav og forventninger derefter.
  • De voksne har ansvaret for at opretholde en god tone.

Vi arbejder med inkluderende fællesskaber på mange forskellige måder i hverdagen.

 

Eksempler på hvordan vi arbejder med inklusion i praksis:

 

Morgensamling: Vi sidder stuevis, hvor vi kan se alle kan se hinanden. Vi taler om hvem der er her og hvem der mangler. Vi arbejder med forskellige temaer herunder venskaber.

Vi bruger bl.a. nej til mobberi (fra Maryfonten)  til at lære børnene om empati, konflikthåndtering og om hvordan vi er gode venner. Derudover bruger vi musik, rytmik, sansemotoriske lege og dialogisk læsning. I aktiviteterne er der fokus på begreber som ”at give plads”, ”tage hensyn”, ”fællesskabsfølelse” og ”gruppedynamik”.

 

Gruppearbejde: Alt efter børnegruppen sammensætter vi potentielle venner der ikke til dagligt søger hinanden.

I grupperne er der bl.a. fokus på venskaber –  eksempelvis hvis et barn på stuen har brug for en hjælpende hånd ift. sociale relationer kan vi i grupperne skabe et miljø der giver plads til det sårbare barn, og lave aktiviteter der passer til barnets interesser.

 

På legepladsen kan vi sætte aktiviteter i gang, som fx, højtlæsning på et tæppe, at male, sidde ved et bål og så videre. Børn fra forskellige stuer søger disse aktiviteter, og vil derved opleve at være sammen med børn som de ikke nødvendigvis kender så godt.

 

Personalets vigtige rolle i inklusionsarbejdet er engagement og nærvær og sørge for at børnene har en levende, omsorgsfuld og interesseret voksen, der ser både det enkelte barn og gruppen.

Vi har mulighed for at sparre med en socialrådgiver der er tilknyttet institutionen.

Vi kan ligeledes gøre brug af klyngens helhedsorienterede supportteam (Ressourceteamet). I teamet sidder en pædagogisk konsulent, klyngeleder, støttepædagoger, talepædagog, psykolog, socialrådgiver, pædagogiske ledere og sundhedsplejerske.

Personalets pædagogiske kompetencer i arbejdet med inklusion bliver løbende udviklet på kurser og studieture.

 

For at sikre inklusion sparrer vi med forældrene og internt med hinanden i personalegruppen. Dette sker løbende i hverdagen, på stuemøder, personalemøder, og i forældresamtaler.