1. Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag

 
 

”Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. ”

I Humlehuset hilses der på alle børn hver dag så alle føler sig set og velkommen. Der hilses også på de voksne der er med barnet så de også føler sig set og velkommen. Når børnenes nærmeste omsorg personer føler sig velkomne, signalerer de denne følelse videre til børnene.

I Humlehuset arbejder vi målrettet på at styrke børns relationer. Vi er løbende blevet undervist i ICDP og har dermed ekstra fokus på vigtigheden af personalets relation til det enkelte barn. Formålet med ICDP er bl.a. at skabe en fælles tilgang/sprog for relationsarbejdet i huset. Vi arbejder ud fra at det altid er den voksne der er ansvarlig for relationen.

 

1.     Sammenhæng: Hvad er vilkårene?

ICDP (International child developement program) er udviklet af Karsten Hundeide, og har som grundtanke, at den bedste måde hvorpå man kan hjælpe et barn, er at støtte og gøre barnets omsorgsnetværk stabilt og optimalt udviklingsstøttende. I gennem Humlehusets arbejde med ICDP, var det naturligt at bruge vores kompetencer til, at øge fokus på barnet, vi viser vejen for relationen.

2.     Mål: Hvad vil vi gerne opnå?

-       At have en positiv opfattelse af det enkelte barn

-       At se barnet med udviklingsmuligheder

-       At den enkelte personale har positive følelser over for barnet

-       At den enkelte personale kan identificere sig empatisk med barnet

-       At have barnet på indersiden, opnå ”subjekt” frem for ”objekt”

-       At den voksne kan justere sig i forhold til barnets tilstand

 

3.     Tiltag: Konkrete handlinger (jf. ICDP)

-       Valg af fokusbarn, positiv grænsesætning, diskutere rammer og handlinger med barnet

-       Brug af de tre dialoger og de otte samspilstemaer

-       Bruge video som udgangspunkt for det videre arbejde fx på stuemøder/teammøder.

-       Skabe meningsfyldte aktiviteter som udfordrer børnene relationelt. Eksempelvis cirkus på tværs, venskabsmedalje, bamseven, forskellige tiltag fra forskellige stuer, dog med samme udgangspunkt.

-       Personalet skal vise følelser og glæde for barnet.

-       Aktiv deltagelse fra de voksne. Vi skal spille en meget aktiv rolle. Fx være med i Cirkus, blive beskidt på fingrene, lugte af bål osv. Jo tydeligere vi er jo mere får vi børnene med.

-       Guidning af børnene til samling.

-       Båldag hver anden uge, ture på tværs, rytmik på tværs, fællessamling fredag. Fokus på aktiviteter på tværs.

Vi arbejder periodisk med projekter, hvor børnene møder forpligtende fællesskaber og skaber nye relationer og muligheder. Gennem dialog med børnene opfanger vi deres ideer, igangsætter disse og opfordrer til nye venskaber. Børnene har medansvar i aktiviteter. Det kan f.eks. være i de kreative værksteder hvor børnene har mulighed for at komme med ideer til hvad der skal arbejdes med. I den forbindelse, opfordrer alle børn til selv at udføre de praktiske opgaver de kan, hvilket giver børnene et øget ejerskab i projekter.  

4.     Tegn: Hvordan kan vi se (høre), at vi er på vej mod målet? 

-       At barnet imødekommer vores invitationer/initiativer til samvær og aktiviteter.

-       Stjernestunder (voksen og barn har en fælles positiv kontakt)

-       Barnet spejler sig i den voksne og tager dermed initiativ til at skabe kontakt.

-       Barnet bliver bedre til at skabe nye relationer (både børn og voksne)

-       Børnene taler om -og er engagerede omkring aktiviteterne og relationerne

-       De voksne justerer sig i forhold til de enkelte børn og styrker relationen.

 

 

5.     Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke?

 

Der bliver holdt overgangs møder når barnet rykker fra vuggestue til børnehave,  fra børnehave til voresa 5 års gruppe og endelig tilsidst fra 5 års gruppen til Skole/ fritidshjem. Både personale og forældre udfylder elektronisk skema i kbh barn, det skaber base for overgangssamtalen til at f være sikker på, at vi får snakket om alle relevante punkter omkring barnet.

Hvert barn har en primær voksen tilknyttet, så der altid er en der er godt sat i ind i netop dette barns behov. De øvrige kolleger på stuen/ teamet agerer sekundære. Alle voksne i teamet bliver informeret hvis der er noget specielt (stort som småt) med et barn. På den måde får barnet en mere ensartet dag hvor alle f.eks. reagerer ens eller ved at lige i denne periode er der måske brug for flere kram. Dette er godt for alle børn men særligt udsatte børn vil få stor gavn af denne kontinuerlighed.

 

På stuemøderne hver uge, sikre personalet at der bliv talt rundt om alle børnene. Dette gøres for at sikre at der bliver lavet en handleplan. Har barnet behov for noget specielt, f.eks. sprogstimulering eller at blive bedre til selv at tage tøj på, diskuteres dette også her. På den måde bliver det en fælles indsats hvor alle gør det samme.

 

. Ressourceteamet består af forskellige faglige professioner - sundhedsplejeske, psykolog, tale-hørelærer, støttepædagog, sprogvejleder, pædagogisk konsulent, integrationsvejleder, pædagogiske ledere samt klyngelederen som koordinator og tovholder. De mødes en gang om måneden og der kan pædagogerne sparre med andet fagpersonale omkring et barn.

 

Der udarbejdes en trivselsvurdering (topi)på alle børn 2 gange om året. I trivselsvurderingen vurderes det om barnet ligger i grøn, gul eller rød zone inden for en række forskellige refleksionspunkter. På baggrund af svarene udarbejdes en handleplan for det enkelte barn.

 

Der er forældremøde 2 gange om året. Et som forældreforeningen står for hvor der er foredrag og et hvor personalet er tilstede og hvor der også er valg til forældrerådet.

 

Der er udarbejdet en ny velkomstpjece så den passer til den nye teamstruktur. Denne skal løbende holdes opdateret så snart der sker ændringer.

 

Der er udarbejdet en sorg/kriseplan som skal evalueres/opdateres en gang om året.